Værd at vide

Du kan på siden af her, læse en del af det der er værd at vide omkring Humus og mikroliv. Vi har også lavet et onlinekursus du kan tage i ro og mag hjemme i din stue, når det passer dig. Video kan du se i bunden af denne side. 

Tilmeld dig kursus

Jord er ikke dødt, sterilt og mineralsk, men derimod levende, fuld af mikroliv og organisk. Definitionen af jord må faktisk være, at der er en organisk del, fordi ler er ler, grus er grus, sand er sand, ingen af delene er jord. Men en lerjord kan netop først kategoriseres som jord, når selve mineralerne er sat sammen med en organisk del. Den organiske del, når den er blevet omsat, kalder vi humus. Det er sammenbindingen af en mineralsk del og og en organisk del, der er definitionen på jord.

I takt med, at en jords humusandel øges, så forbedres betingelserne for, at bakterier og mikroliv kan leve. I takt med et stigende humusindhold udvikler antallet af bakterier og svampe sig. Det er essentielle bakterier og svampe, som er med til at nedbryde både organiske og mineralske forbindelser og gøre disse tilgængelige som optagelige ioner. Ionerne bliver hængende i kolloidbindinger, som er skabt under humusdannelsen, hvilket gør dem lettilgængelige for en plantes rødder, skulle de komme forbi. 

Humusen skabes i høj grad af regnormens aktivitet. Når regnormen spiser noget organisk, så tager den en mineralsk del med og inde i regnormens mave bliver det organiske og mineralske klistret sammen til humusjord, hvor et jordpartikel nu er et aggregat af ler, sand – og siltpartikler bundet sammen af organiske forbindelser. Dette aggregat, altså humusjord,i store mængder, er mere porøst, luftigt og mørkt.

Porøsiteten betyder, at luft og dermed ilt trænger dybere ned i jordlaget. Vi har dog lige lært, at luftens ilt oxiderer humus og mikroliv væk. Så hvad nu? 

Det er komplekst. For måler man iltprocenten i en humusrig jord i f.eks. 20-30cm dybde, så finder man en iltprocent på 8-14%, altså væsentligt lavere end luftens 21%. Er der under 5% ilt i jorden, så trives de anaerobe bakterier, som man kan finde i en sammenklasket kompostbunke. De producerer methan og ilde lugte. Det vil altså sige, at de bakterier og svampe, som vi eftertragter i vores jord formentlig trives ved en iltprocent på mellem 8-14%. Ikke for meget ilt og ikke for lidt. Det er aerobe bakteriekulturer, som behøver ilt til at foretage dets processer, men beskyttelse mod en for stærk oxidation.

I en humusrig jord er der altså aerobe forhold, hvor der hverken er for lidt eller for meget ilt. De gavnlige bakterier og svampe kan leve og trives. Ved luftens 21% oxiderer bakterierne væk og ilten bliver toksisk for bakterierne. 

I et kilo jord kan der være milliarder af bakterier og flere hundrede forskellige bakteriekulturer. Hver bakteriekultur har dets rolle og funktion, som vi aldrig formentlig kommer til at forstå til fulde. Ligesom vores egne maver fungerer upåklageligt uden indblanding, når vi spiser det rigtige, ligeså er det i jorden. Bakterierne konkurrerer med hinanden og igennem noget tid vil en ligevægt instille sig. Denne ligevægt beskyttes ved minimal jordbehandling og tilførsel af fortsat organisk materiale. 

De positive funktioner ved tilstedeværelse af mikroliv i jorden

1. Det er med til at omsætte friskt organisk materiale til humus og gøre dets næringsstoffer tilgængelige

2. Det er med til at nedbryde mineralske forbindelser og gøre dem tilgængelige i ionform. Derfor har en mark også en forskel på tilgængelige næringsstoffer og utilgængelige næringsstoffer. Mikroliv øger hastigheden hvormed mineralske forbindelser forvitres til ionform.

3. Mikroliv er med til at hjælpe planten mod angreb fra svampe. Visse bakteriekulturer lever i symbiose med plantens rødder, for eksempel den kendte kvælstoffikserende Rhizobium. Andre bakteriekulturer beskytter plantens rødder mod svampeangreb ved at producere toksiske stoffer, der er giftige for svampene (eksempler her er Bacillus Megaterium, Rhizobacteria Amyloliquefaciens)

 

Har du svært ved at tro på bakteriernes næsten mirakuløse virkninger og funktioner, så skal du blot læse jordens skabelsesberetning fra et geologisk/biologisk perspektiv. De jernåre vi for eksempel bryder i dag for indvinding af jernmalm er skabt for milliarder af år siden, som et inddirekte resultat af bakteriers aktivitet.