Ydelser

Jordforbedring

Jordforbedring kan gøres mere effektivt, når man forstår dynamikkerne i jorden. Trods jordbrug er menneskecivilisationens ældste erhverv, så er jord og forståelsen af jord overraskende nok et ikke belyst område i den moderne civilisation. Dykker man ned i forståelsen af jord, så ser man også hurtigt, at jord er en super kompleks størrelse som kræver indsigt i både mineralogi, geologi, biologi, biokemi, og plantevidenskab. I vores forskning går vi på tværs af fagområder for at forstå, hvordan jordforbedring kan gøres så effektivt som muligt.

Humus er den mindst forstået størrelse, men egenskaberne ved humus i jorden er fuldstændig essentiel for jordforbedring. Opbygningen af humus gør det muligt at reducere eller helt eliminere brugen af direkte gødning og pesticider samtidig med det reducerer behovet for vanding og jordbearbejdning.

Fordelene ved humus i jorden

Der er en helt række af fordele ved et højere humusindhold i jorden. Der er faktisk så mange fordele, at det kan være svært at sige, hvilke der betyder mest for planters velvære. Jordens frugtbarhed er et udtryk for, hvor nemt og godt noget vækster og forstår man egenskaberne i humus, så ser man humusindholdet kommer nærmest en måde at kvantificere jordens frugtbarhed. 

Et højere humusindhold medfører 

• En højere vandbindingsevne i jorden som gør mere vand tilgængeligt
• En højere binding af næringsstoffer, mindre udvaskning
• Lettere ionbytning mellem jord og planterødder
• Større porøsitet i jorden og lettere rodpenetrering
• En stærkere plante med færre sygdomme
• Et mere aktivt mikroliv, som medfører en helt utrolig række af fordele

Med mere humus i jorden vil vi som landbrug kunne reducere problemer med tørke om sommeren, udvaskning til vådområder under nedbør, oversvømmede marker, og mangel på liv i jorden.

Humus og jordforbedring

– betydningen af kulstof og mikrobiologisk liv i jorden

Humus og mikroliv er essentielle for en frugtbar jord. Når man øger humusindholdet og dets aktive mikroliv, så genskaber man jordens frugtbarhed.

Der kan herske videnskabelig usikkerhed om, hvad humus præcist er for en størrelse, og det defineres forskelligt i den videnskabelige litteratur såvel som i den praktiske landbrugslitteratur. Humus kan dog med stor sikkerhed defineres som

værende en ustabil organisk syre, der dannes i flere jordarter, herunder især ler. Grundstrukturen af kulstofbindinger skabes ved en række af biologiske symbiotiske processer imellem insekter, regnorme, svampe og bakterier under nedbrydningen af det tilgængelige organiske materiale i jorden og på jorden. Humusen stimulerer populationen af mikroliv, heriblandt fritlevende kvælstoffikserende bakterier, som under relativt iltfattige forhold lever og gør næringsstoffer tilgængelige, hvor den påkrævede energi hentes fra nedbrydningen af kulstofbindingerne i tilgængeligt organiske materiale.  

Humus skaber en ionbindingskapacitet i jorden, som planternes rodhår udnytter til at vækste optimalt

Planterødderne kan få fat i næringsstofferne ved ionbytning, når der er humus tilstede. Overfladen af humus er negativt ladet og den kan derfor holde fast på positivt ladede kationer og igennem ionbytning med brintioner er det muligt for planten at optage næringsstofferne.

Dette medfører i sidste ende planter med øget modstandsdygtighed overfor svampe, snylter og sygdom. Med jordforbedring får man altså sundere og mere modstandsdygtige planter, hvor der evt. skal sprøjtes mere.

Humus forbedrer plantens mulighed for at optage kvælstof

Hvor doseringen af kunstgødning er svær at præcisere, så vil planten i en humusrig jord selv hente det nødvendige kvælstof fra jorden, når den behøver det. Kvælstoffet er nemlig bundet i humus og i en form, der er mindre energikrævende for planten at optage. Hvor det kræver energi for planten at omdanne nitrat og nitrit til en optagelig form, så kan planten hente ammonium direkte fra en humusrig jord, da humusaggregaterne kan holde på disse ioner.

Det er ikke sundt for planten at optage for meget kvælstof. På trods af kvælstof er livsnødvendigt for planten, så vil planten ved doseret kunstgødning kunne opleve en ‘tvungen’ optagelse af kvælstof igennem osmoseeffekten. Denne over-optagelse af kvælstof kan lede til over-produktion af sukker, som stresser planten og nedsætter dens immunforsvar. Jordforbedring giver altså også et bedre kvælstofoptag.

Tilbageførslen af kulstof opbygger humus

Tilførsel af organisk materiale og dets kulstof til jorden opbygger humus. Det kan tilføres om kompost, dyregødning, blade, græs, bark, grøngødningsplanter og andet. Både humusdannelse og jordens organismer behøver denne kulstof for at leve og opbygge humusens struktur. Øget humus skaber til gengæld de rigtige iltforhold i en jord, hvilket øger aktiviteten hos mikrolivet i jorden. Jordforbedring kræver altså tilbageførsel af organisk materiale.

Humus iltes væk ved pløjning

Humus er en ustabil organisk syre dannet ved organismers omsætning af  organisk materiale. Uden tilførsel af organisk materiale er halveringstiden for den dannede humus på 20 år. Dyb pløjning af jorden nedbryder humus, fordi atmosfærisk luft binder humusens kulstof med ilt som bliver til CO2 i atmosfæren. Pløjning ilter også det nødvendige mikroliv væk. Effektiv jordforbedring kræver et stop for pløjning.

Humus indeholder 3-5% kvælstof, 56% karbon og 32% ilt

Pedologer (folk, der studerer jordbunden) har fastslået,at det er en organisk syre med den kemiske sammensætning: 57% C, 32% O og 4,5% procent N (12). Det er en god tilnærmelse at betragte ilten som bundet i OH-grupper, og dermed beregnes 57 procent C med en brændværdi svarende til brunkul. Med jordforbedring vil der automatisk være flere næringsstoffer tilgængelige i din jord.

Jordforbedring binder enorme mænger CO2

Se vores artikler om potentialet ved kulstoflagring i landbrugsjorden. 

Humus øger jordens vandbindingsevne

Vores resultater viser, at for hvert 1% humus, binder jorden 2% vand. Humus reducerer dermed udvaskningen under regnskyl og holder på vandet længere ved tørkeperioder. Årsagen er, at karbonstrukturer er åbne porer, som kan binde mere vand, vand som planten senere kan hente igennem sine rødder. Når man diskuterer tørke er det en vigtig pointe, at man ikke kun fokuserer på, hvor meget vand jorden modtager, men i høj grad, hvor meget vand den kan holde på. Jorderosion og tørke kan derfor reduceres med større fokus på jordforbedring.

Varierende humusindhold

Humusindholdet på tværs af jorde kan variere meget. Kulstofopbyggelsen i humus er afhængig af graden af biologisk aktivitet i lokalmiljøet og det naturlige lerindhold. Med kendskab til sin jords humusindhold kan man fokusere sin jordforbedring og planlægge valget af afgrøder langt bedre.